| |
|
| Slægtsforskning |
ARKIVALIER TIL SLÆGTSFORSKNING
I Københavns Stadsarkiv findes arkivalier fra Københavns kommune, hvoraf mange har stor anvendelighed for slægtsforskere. Geografisk var København den gamle by inden for voldene samt brokvartererne. I 1901-02 blev København udvidet med bydelene Brønshøj, Valby og Sundbyerne.
I denne oversigt nævnes kun de lettest tilgængelige og systematisk førte arkivserier, der kan være af interesse for slægtsforskere. Til de fleste af protokollerne findes registre. Desuden findes der særskilte vejledninger til flere af arkivserierne. Mange af de anførte arkivalier står fremme på læsesalen.
POLITI- OG PERSONREGISTRERINGER
Mandtallerne er lister over beboere ført af politiet hvert halve år. I modsætning til folketællingerne er børn under 10 år ikke opført på listerne. For perioden 1869-1881 findes et , hvor beboerne er opført alfabetisk efter efternavn.
Mandtallerne, der findes på rullefilm, indeholder oplysninger om navn, alder, fødested og stilling.
Registerbladene er ført alfabetisk efter efternavn for hver politikreds, som hovedregel placeret i den politikreds, hvor personen boede i 1923. Alle over 14 år havde eget registerblad. Hustruer blev dog ført på mandens blad, børn mellem 10-14 år på faderens blad.
Registerbladene, der findes på mikrofiche eller online på , indeholder de samme oplysninger som mandtallerne samt påtegnelser fra politi, forsørgelsesvæsen og andre myndigheder.
Registerblade for personer, der er døde i perioden - kaldet politiets dødeblade - er udskilt. De findes på Landsarkivet for Sjælland. Et til dem er opstillet på Stadsarkivets læsesal.
Politiets efterretninger 1867ff
Trykte blade udgivet flere gange ugentligt af Københavns politi. De indeholder bl.a. oplysninger om efterlyste, anholdte og løsladte personer.
Efterretningerne er tilgængelige efter 75 år.
Protokoller primært over husejere og folk, der betalte næringsskat. De er ordnet efter kvarterer og matrikelnumre og giver oplysning om navn, bopæl, erhverv og skattetakst.
ff
Bøgerne er opdelt efter ligningsdistrikter/gadenavne.
Ekstraskatmandtallerne og
Mandtallerne findes på mikrofiche.
Københavnske vejvisere 1770ff
I starten blev kun standspersoner optaget, fra 1794 blev optagelseskriterierne gradvist udvidet.
Vejviserne blev før 1864 ordnet efter personnavne.
For udvalgte år i perioden 1772-1835 findes desuden husregistre ordnet alfabetisk. For 1864-1967 er vejviserne ordnet alfabetisk efter person og gadenavne, derefter kun efter gadenavne. Fra 1864 oplyses matrikelnumret og husejeren.
Der findes navneregistre til 1787, 1801 og 1845.
Findes på mikrofiche.
VIELSER
Protokollerne indeholder regnskab over kopulationsafgift (en skat på bryllupper). De oplyser brudgommens navn, stilling, betalingsdato og vielsessogn.
Lysningen foregik i den kommune, hvor bruden boede. Protokollerne, der omhandler alle lysninger i København, indeholder oplysninger om brudeparrets fødselsdato og -sted, adresser samt vielsessogn. De er tilgængelige efter 50 år.
Protokollerne indeholder de samme oplysninger som lysningsprotokollerne samt navne på forlovere og 1896-1922 tillige forældrenes navne. De er tilgængelige efter 50 år.
I protokollerne henvises til sagerne, der omfatter anmodninger om separation og Magistratens svar.
NÆRINGSVÆSEN
Protokollerne oplyser navn, erhverv, fødested og borgerskabets dato.
Findes i form af et navnekartotek med oplysninger om adkomstens dato, navn, fødselsdato og -sted, erhverv og forretningsadresse samt de i 1932 gældende borgerskaber.
Protokoller over småhandlende, jordemødre, pantelånere o.a. De indeholder de samme oplysninger som borgerskabsprotokollerne.
Arkiver fra forskellige københavnske lav med bl.a. indskrivningsprotokoller for mestre, svende og drenge især for perioden 1600 til 1900
FORSØRGELSESVÆSEN
I Stadsarkivet findes store dele af fattigvæsenets arkiv. Her skal fremhæves:
()
Registranten oplyser navn, alder, fødested og arten af hjælpen for alle, der havde berøring med fattigvæsenet. Desuden er der henvisninger til fattigvæsenets øvrige protokoller.
Hovedmandtallerne omhandler kun personer i fast almisse. De indeholder de samme oplysninger som hovedregistranten samt oplysninger om bopæl og evt. børn.
Andre arkivalier
Under forsørgelsesvæsenet findes desuden arkivalier vedr. interimshjælp, sygehjælp, plejebørn, alimentation, alderdomsforsørgelse, lemmer fra Almindelig Hospital, Vartov Hospital og Ladegården.
Fattigvæsenets protokoller og sager er tilgængelige efter 75 år.
DØDSFALD
For perioden 1805-60 indeholder protokollerne kun begravelser på Assistens kirkegård. Fra 1861-86 findes også begravelser på andre kirkegårde og fra 1887 samtlige begravelser og dødsfald i København.
Protokollerne giver oplysninger om alder, dødsdato, begravelsesdato og -sogn, bopæl, ægteskabelig stilling samt indtil 1965 dødsårsag; fra 1913 desuden fødselsdato og fødested. Indtil 1946 er børn under 12 år ikke med i registrene.
Protokoller over begravede i ejendomsgravsteder, herunder også børn.
HJÆLPEMIDLER
På læsesalen findes endvidere håndbøger, registraturer og andre hjælpemidler. Via PC'er er der adgang til Internettet og til Stadsarkivets arkivdatabase, hvori alle arkivets arkivalier er registreret.
HVORDAN GÅR DU I GANG?
- Start med at indsamle oplysninger fra familien i form af erindringer om slægten, gamle dokumenter, attester og billeder
- Det er en god idé at læse en bog om slægtsforskning, f.eks. Hans H. Worsøe: Håndbog i slægtshistorie
- Sørg for at blive fortrolig med den gotiske håndskrift, der var den officielle skrifttype indtil 1875
- Lav dig en anetavle eller efterslægtstavle, hvor du fører oplysningerne ind
- Nogle af de mest anvendelige kilder at starte med er kirkebøger, folketællinger, politiets registerblade og begravelsesprotokoller
- Skriv altid kilderne ordret af
- Notér altid hvilke kilder du har dine oplysninger fra
- Vil du gå mere i dybden, kan du vælge et kursus i slægtsforskning
| |
